År 2000 modtog Rool Vejle Amts Iværksætterpris.

I indstillingen til prisen lagde Kolding Erhvervsråd vægt på virksomhedens hastige vækst, og at det er lykkedes at holde økonomien sund og stabil i den meget ekspansive periode. I produktionen er der fokus på fleksibilitet, og virksomheden forstår at tilpasse sig de aktuelle markedskrav. Endvidere skrev rådet, at John Roth lægger vægt på de menneskelige aspekter i forhold til medarbejderne, og at forholdet til kunderne er tillidsfuldt.

År 2005 modtog Rool Forum for Outsorcings og Erhvervsbladets "Outsourcingpris"

Sammen med de to medstiftere af produktionen i Bangalore i Indien, modtog Rool Maskinfabrik årets outsourcingpris. I motivationen til prisen blev der bl.a. lagt vægt på, at outsourcingen var grundig analyseret for alternativer.

År 2006 modtog Rool Kolding Kommunes Integrationspris

Rool Maskinfabrik modtog Kolding Kommunes Integrationspris 2006 i smukke omgivelser på Koldinghus, men det ser John Roth ikke som en pris, der tilfalder ham personligt. Det handler mere om, at vi har en medarbejderstab, der fungerer godt sammen med indvandrerne.

År 2007 blev John Roth kåret til årets Koldingborger

Denne ærestitel tildeles en gang årligt en person, som på en særlig måde har gjort en indsats for Kolding og derved har gjort Kolding kendt ud over bygrænsen.
John Roth har på få år skabt flere vækst virksomheder med mange lokale arbejdspladser og sammen med partnere en virksomhed i Bangalore, Indien. Han er med sit personlige engagement en seriøs igangsætter og som person på samme tid både jordnær og visionær. Han ser muligheder frem for begrænsninger. Tillid og det medmenneskelige syn er i højsæde både som leder af flere erhvervsvirksomheder og, i sin passion for fodbold, som direktør for Kolding FC. Hans mangesidede virke har virkelig fået sat Kolding på landkortet.

Prisbelønnet virksomhed